Hyttedag foråret 2026
Årets første hyttedag nærmer sig og vi glæder os til at afvikle en hyggelig dag med frivillig arbejdskraft!
Vi har brug for hjælp til at få grunden og hytten vedligeholdt, så den kan holde i mange år fremadrettet!
Dagen starter kl. 11.00 med formiddagskaffe, hvorefter dagens opgaver præsenteres og fordeles i fællesskab.
I år skal vi have ordnet følgende ting:
Tilskæring af beplantning/ukrudt, anvende en stubfræser
Spejderhytten skal have en oprydning indendørs
Feje gulve
Vaske gulve
Gøre køkkenet rent
Gøre toilettet rent
Glas i franske døre skal udskiftes (hvis der er en forældre, der kan finde ud af den slags, så må man meget gerne sige til i god tid)
Finkæmning af sten ude på vores nye areal
Opsætning af haveslange
Fejning af taget (denne opgave er forbeholdt trops spejdere)
Grave rende til strøm ud til det nye skur
Sidste år gav vi den gas med at få fjernet buskads og ukrudt ud til det nye areal. Vi er nødt til at give det en tur igen og denne gang fokusere på at fjerne rødderne. Vi lejer en stubfræser.
Finkæmning af det nye areal er en opgave, der er tiltænkt spejderne, da denne opgave er meget let at overskue og samtidig meget værdifuld for gruppen, så vi kan få arealet gjort brugbart og flot hurtigst muligt. Vi er allerede rigtig langt, men der er fortsat mange større sten på arealet.
Som spejder er man selvfølgelig også mere end velkommen til at hoppe på andre opgaver, hvis man har mod på det.
Husk praktisk tøj, der gerne må blive beskidt.
Hvis man bliver færdig med sin opgave/opgaver, så kan man selvfølgelig altid se, om der er brug for hænder andre steder.
Vi håber, at I vil støtte op omkring det frivillige arbejde der ligger i at holde en spejdergruppe i live ved at deltage i hyttedagen.
Hvis man har lyst til at bage en kage, så må man ligeledes meget gerne det!
Traditionen tro vil der være frokost i form af pizza og sodavand ved 14 tiden.
Man er ikke forpligtet til at deltage under hele i arrangementet, man kan også være med f.eks. et par timer.
Ved tilmelding registreres man dog til frokost automatisk, dvs. der vil blive købt ind til alle tilmeldte.
Tilmeldingsfrist er d. 3. april 2025 kl. 23.55.
Mvh. 1. Risskov Drenges bestyrelse
